Vores egne favoritter fra ONYX Cookware

Vi får ofte spørgsmålet: ”Hvilket ONYX Cookware-produkt kan I selv bedst lide?” Og det giver god mening – for hvem kender produkterne bedre end os, der arbejder med dem hver dag?

Vi har alle vores favoritter. Nogle fordi de gør hverdagen nemmere, andre fordi de gør det lidt sjovere at være i køkkenet. Her er de produkter, vi selv bruger allermest – og hvorfor vi er så glade for dem.

Maria: Morgenkaffe på 30 sekunder – uden at gå på kompromis

Jeg drikker kaffe hver morgen. Og nogle gange også matcha. Jeg har arbejdet som barista tidligere og har prøvet det hele – men i min egen hverdag gider jeg ikke gøre det besværligt. Jeg bruger vores kapselkaffemaskine, fordi den er hurtig, og fordi jeg kan lave både kaffe og matcha med den. Det tager under et minut, og det er helt ærligt det, jeg orker om morgenen.

Tobias: Den pande, jeg altid vender tilbage til

Jeg har haft mange forskellige stegepander gennem årene, men det her er den, jeg altid vender tilbage til. Den varmer jævnt, maden hænger ikke fast, og den er nem at vaske op. Der er ikke så meget mere at sige – det er bare en stegepande, der fungerer, og det gør hverdagsmadlavning lidt mere glidende.

Mathias: Aftensmad uden stress – multicookeren klarer det

Jeg havde ikke troet, jeg ville få så meget glæde af en multicooker, men den bliver brugt flere gange om ugen hjemme hos os. Den er god til alt det, man gerne vil lave, men ikke nødvendigvis gider stå og holde øje med – ris, suppe, pulled pork. Det hele passer sig selv, og det gør det lidt nemmere at få mad på bordet, når der er meget andet, der også skal klares.

Amalie: Når jeg bager, skal det være rart – ikke rodet

Jeg bruger ikke køkkenmaskinen hver dag, men jeg bruger den, når jeg har lyst til at gøre lidt ekstra. For eksempel til pizzadej eller en kage i weekenden. Det er rart ikke at skulle ælte i hånden, og det giver lidt mere ro på processen, når man ikke skal stå og holde øje med det hele tiden. Den står fremme, og jeg får faktisk brugt den mere, end jeg troede, jeg ville.

Line: Juice, der smager af weekend og ro

Jeg bruger slow juiceren mest i weekenden – det er blevet sådan en lille vane, jeg faktisk glæder mig til. Jeg tager, hvad vi lige har i køleskabet af frugt og grønt, og så laver jeg en juice til mig selv og min kæreste. Den larmer ikke særlig meget og er nem at gøre ren, og det gør, at jeg får den brugt. Det føles lidt luksus-agtigt, men på en stille og rolig måde.

Det er ikke fordi, vi bruger alt fra ONYX hele tiden – men de her fem ting er blevet en del af vores hverdag. Ikke fordi vi skal, men fordi de gør det lidt nemmere, lidt hyggeligere eller bare lidt mere overskueligt.

Vil du have inspiration til hvilket produkt der kunne blive din favorit? Så kan du se hele sortimentet her, eller stille os spørgsmål – vi deler gerne vores erfaringer.

Produkter brugt i denne blog

Læs mere
Læs mere
Læs mere
Læs mere