Sådan laver du en perfekt mayonnaise på under 1 minut

Hjemmelavet mayonnaise smager bare bedre, og med en stavblender fra ONYX Cookware kan du lynhurtigt forvandle simple ingredienser til en lækker hjemmelavet  mayonnaise. Vi garanterer, at du med denne opskrift får et perfekt resultat hver gang.

Det skal du bruge:

Udstyr: 

  • Stavblender fra ONYX Cookware
  • Blenderkop fra ONYX Cookware

  • Ingredienser: 

    • 3 dl neutral olie (f.eks. raps- eller vindruekerneolie)
    • 1 helt æg (helst ved stuetemperatur for bedste resultat)
    • 1 tsk. dijonsennep 
    • 2 tsk. hvidvinseddike / æblecidereddike
    • ½ citron (saft og fintrevet skal)
    • Salt og peber (efter smag)

    Så nemt er det:

    Hvis du følger disse enkle trin, så kan det ikke gå galt.

    1. Forbered dine ingredienser: Hæld 3 dl. olie op i blenderkoppen, brug målene på siden af blenderkoppen. Slå ægget ud i olien og tilføj alle de resterende ingredienser.
    2. Blend ingredienserne: Placer stavblenderen helt nede i  bunden af blenderkoppen og start blenderen. Først når mayonnaisen begynder at tykne, begynder du at bevæge stavblenderen langsomt op og ned. Dette er afgørende for at skabe en glat og sammenhængende tekstur.
    3. Finjuster smagen: Når mayonnaisen har opnået den ønskede konsistens, smages den til med ekstra salt, peber eller citronsaft, hvis det er nødvendigt. Mayonnaisen skal være cremet og glat. Hvis den virker for tyk, kan du tilsætte et par dråber vand, mens du blender, for at løsne konsistensen en smule.

    Ved at bruge ONYX Cookwares stavblender og denne opskrift undgår du det almindelige problem med, at mayonnaisen skiller. Den kraftfulde motor og præcise kontrol sikrer, at du får en perfekt mayo,hver gang.

    Vores bud på smagsvariationer til din mayonnaise

    Dette er grundopskriften på mayonnaise, men hvorfor ikke eksperimentere med smagsvariationer? Her er nogle idéer, der kan tilføje et nyt twist til din hjemmelavede mayonnaise, kun din fantasi sætter grænser. 

    TIP: Den bedste smag opnås ved at blende f.eks. chili med olien INDEN du laver mayonnaisen. Du kan selvfølgelig også dele portionen op og lave forskellige smagsvarianter på den samme base.

    Chilimayo

    For en lidt stærkere smag, kan du vælge at blende en frisk chili med olien og derefter si resterne af din chili fra, inden du laver mayonnaisen. Den nemme version er at  tilføje en teskefuld sriracha eller en anden chilisauce til din mayonnaise. Det tilføjer ikke kun farve, men også en krydret dybde, der passer godt til burgere og skaldyr.

    Hvidløgsmayo (Aioli)

    Tilføj et par fed pressede hvidløg til grundopskriften for at lave en lækker aioli. Perfekt som dip til grøntsagsstave, pommes frites eller som spread på en sandwich.

    Vores favorit: Ramsløgsmayo

    Når det er sæson for friske ramsløg, så tag en god håndfuld og blend med olien, til ramsløgen er i små stykker og olien er helt grøn. Si resterne af ramsløg fra, og blend din mayonnaise ifølge opskriften.

    Urtemayo

    Blend din mayonnaise med en håndfuld friske krydderurter som dild, persille eller basilikum. Denne variation er fremragende til fiskeretter eller som en frisk dressing til sommersalater og giver din hjemmelavede kartoffelsalat et ekstra pift.

    Trøffelmayo

    For en mere luksuriøs variant kan du tilsætte lidt trøffelolie til din mayonnaise. Denne umami fyldte version er fremragende til både vegetarretter, men også til burger, frisk tartar eller sammen med fritter.

    Bearnaisemayo

    Bearnaise er en kendt og elsket klassiker, for en kold variant, prøv at tilføje godt med estragon, gerne både frisk og tørret og erstat hvidvinseddiken med lidt bearnaiseessens. Passer rigtig godt til sommerens grillretter og er næsten uundværlig sammen med pommes frites.

    Holdbarhed

    Kom mayonnaisen på glas eller i en skål/bøtte med låg, så kan den holde sig minimum en uge på køl.

    Den bedste mayonaise starter med en stavblender fra ONYX COOKWARE

    Den bedste mayonaise starter med en stavblender fra ONYX COOKWARE

    Med ONYX Cookwares stavblender kan du nemt lave din egen mayonnaise! Det er super enkelt og du kan også hurtigt mikse dressinger og dips til når du får gæster. Og du ved hvad det bedste er? Når du er færdig, smider du bare delene i opvaskemaskinen, uden besvær. Find alt til stavblenderen fra ONYX Cookware her

    Produkter brugt i denne blog

    Læs mere
    Læs mere
    Læs mere