Sådan passer du på dine stegepander
En stegepande er et af de mest benyttede køkkenredskaber i de danske køkkener, og derfor er det også vigtigt, at stegepander vedligeholdes og gøres rene korrekt, så de kan holde i mange år. Nogen er måske af den opfattelse, at dyre stegepander holder længere end de billige, men det kommer an på hvilken kvalitet en stegepande har, samt hvordan den vedligeholdes. I dette blogindlæg kommer vi med nogle tips og tricks til det sidstnævnte, nemlig hvordan du passer på dine stegepander.
Hvordan vedligeholder man en non-stick stegepande?
Når du køber en non-stick stegepande, skal du huske, at denne type stegepande vil være mere tilbøjelig til at få ridser, krakeleringsskader eller en risiko for at miste non-stick belægningen, hvis man ikke passer ordentligt på den. Derfor har vi samlet nogle råd du kan følge for at vedligeholde din non-stick stegepande.
1) Undgå høj varme på stegepande
Når du anvender en non-stick stegepande, er det vigtigt, at du sørger for ikke at bruge for høj varme. Det skyldes, at materialet som benyttes til at gøre en stegepande non-stick, maks kan tåle at komme op på 260 ℃. Dog er et maks på 260℃ også rigeligt for de flestes behov. Det er begrænset, hvilke retter der bør tilberedes ved yderligere temperatur.
2) Undgå helst metalredskaber på stegepander
I sammenhæng med at en non-stick stegepande ikke kan tåle for høj varme, kan de fleste stegepander heller ikke tåle metalredskaber. Alle non-stick stegepander har en belægning som med tiden vil blive forringet som du bruger den, men en måde du kan vedligeholde belægningen ved, er at bruge plastik- eller trækøkkenredskaber, for at skåne belægningen.
Dette betyder også, at du ikke bør benytte en ståluld i en non-stick stegepande. Hvis du vælger at gøre det, så skal du være ekstra varsom på ikke at ødelægge belægningen. Dette er ikke anbefalingsværdigt, men kan være nødvendigt, hvis du kommer til at bruge for høj varme på din non-stick stegepande, da der kan være noget mad, som brænder sig fast i stegepanden. I denne situation kan det være så godt som umuligt at få det brændte mad af stegepanden uden at ty til hårdere redskaber såsom ståluld eller andet lignende.
Derimod er ONYX stegepande én af de få non-stick stegepander på markedet, som ren faktisk godt kan tåle metalredskaber og ståluld, men selvom at stegepanden kan tåle det, er vores primære råd, at man kun bør gøre det når det er nødvendigt, for at bevare stegepandens holdbarhed.
3) Krydr din stegepande med stegefedt
Før du begynder at anvende din non-stick stegepande, råder vi til, at du krydre din stegepande, da det kan være med til at forlænge dens holdbarhed. Start med at dyppe en serviet i enten i olie eller flydende margarine, og påfør herefter den indsmurte serviet på hele overfladen til hele stegepanden er dækket. Du kan også vælge at påføre olie direkte på stegepanden, men brugen af serviet giver det bedste resultatet.
Derefter putter du stegepanden på komfuret på middel varme i ca. 2 minutter, og derefter tager du den af, og lader den køle af.
Denne proces kan være forskelligt fra stegepande til stegepande, så vi råder til at følge manualen som du modtager ved køb af en stegepande fra ONYX Cookware, da nogle non-stick stegepander kræver helt op til syv omgange. Efter denne proces kan du gå gang med at lave mad, eller skylle stegepanden af, så den er klar til brug en anden gang.
4) Smør/olie vs. stegespray til stegning på non-stick stegepande
En fordel ved at anvende en non-stick stegepande, er at du ikke skal bruge den samme mængde varme eller fedtstof, på grund af stegepandens belægning, hvilket resulterer i en nemmere madlavning og opvask. For at vedligeholde stegepanden råder vi til, at du kun benytter smør eller olie som fedtstof, og ikke stegespray. Dette skyldes, at fedtstoffet fra en stegespray med tiden kan opbygge et tyndt lag af fedt hen over belægningen, hvilket gør at stegepande mister sin non-stick egenskab.
5) Vent med rengøring af stegepande til nedkøling
De fleste har med sikkerhed hørt, at man ikke må sætte en stegepande under kold vand når den stadig er varm, da dette kan ødelægge stegepanden, men er det virkelig sandt?
Det korte svar er ja. Når du varmer en stegepande op udvider metallet sig, og når den køles ned trækker den sig langsomt sammen igen. Hvis du overbelaster metallet mere end hvad den kan tåle, altså ved påføring af kold vand direkte på et varmt punkt, vil det trække sig hurtigere sammen end de områder hvor vandet ikke rammes. Dette skaber en skæv overflade. Med andre ord kan dette kaldes et kulde chok eller termisk chok.
Den skæve overflade gør, at bunden af stegepanden vil få en dårligere kontakt med kogepladen, og dermed vil varmen spredes ujævnt og fedtstoffet vil hælde til siderne, hvilket gør det svært at kokkerere, og i værste tilfælde skal stegepanden smides ud.
6) Sådan bør man rengøre sin non-stick stegepande
Rengøringen af en stegepande er oftest besværligt, specielt hvis noget af maden er brændt på stegepanden. Som tidligere nævnt vil man i nogle tilfælde være tilbøjelig til anvende en ståluld, men det skal man helst ikke gøre når det kommer til en non-stick stegepander. Belægningen i en normal non-stick stegepande er skrøbelig, og kræver derfor, at man er forsigtig når man vasker den. Derfor bør man anvende den bløde side af en køkkensvamp for at skåne overfladen. Heldigvis kan du man nu om dage få non-stick stegepander som kan holde til mere. F.eks. kan du vælge stegepanderne fra ONYX Cookware, som alle kan tåle det meste. De er nemlig designet til at kunne komme i opvaskemaskinen, og du kan endda også anvende ståluld på dem, hvis behovet skulle opstå. For at sikre stegepandens maksimale levetid, råder vi stadig til at bruge køkkensvampe, da belægningen i alle non-stick vil nedbrydes med tiden.
Hvor ofte skal man købe ny stegepande?
Dette er meget forskelligt fra stegepande til stegepande, og er naturligvis et individuelt behov. Hvis du køber en stegepande belagt med PTFE, vil den kunne holde i omkring ét år. Køber du en keramisk non-stick stegepande vil den kunne holde i omkring tre år. Den mest holdbare non-stick stegepande er en flerlags PTFE-stegepande, der som regel holder op til fem år. Dette går også i overensstemmelse med, at de fleste andre typer køkkengrej i de danske husstande også holder i tre til fem år.
Kan det betale sig at investere i en non-stick stegepande?
Ja, det kan det! Hvis du elsker at stå i et køkken, og kokkerere til gæster, familie og venner, så skal du naturligvis have det rette udstyr til madlavningen. Hos ONYX Cookware har vi tilfredse kunder, hvoraf størstedelen oplever en stor tilfredshed med non-stick belægningen på vores stegepander. Fordelen ved non-stick belægningen er, at det åbner op for flere muligheder ved madlavning på stegepande. Hvis du er interesseret i at se vores udvalg af stegepander - både keramisk og original - så klik her.
Vi håber, at disse tips og tricks kan hjælpe dig til at passe på din stegepande i længere tid, så du får mere for pengene. Vedligeholdelse af stegepander er ikke svært, men nødvendigt for lang levetid.